Sundt eller usundt
– drop tanken om forbudte fødevarer.
Sundt eller usundt
"Helt basalt giver det ikke mening at udelukke ”usunde” eller ”forbudte” fødevarer, når du gerne vil tabe dig"
Drop tanken om forbudte fødevarer. Ofte opdeles fødevarer i kategorier som ”sundt” eller ”usundt” eller ”forbudt” eller ”tilladt” og så skæres alle de såkaldte ”forbudte” og ”usunde” fødevarer væk imens vægttabsprojektet er i gang. Resultatet er, at det eneste din hjerne kan tænke på, er de fødevarer du bestemt ikke må spise. De fleste mennesker kan overholde en sådan type restriktiv spisning en periode, hvorefter de falder tilbage, og så overspiser fødevarerne, de har længtes efter.
Helt basalt giver det ikke mening at udelukke ”usunde” eller ”forbudte” fødevarer, når du gerne vil tabe dig. Du taber dig, når din krop er i kalorieunderskud, altså når du forbrænder flere kalorier, end du indtager.
Derfor er mit bedste råd, at du i stedet fokuserer på den mængde mad, du spiser. På den måde skal du ikke lide afsavn til bestemte fødevarer, du godt kan lide. Dog er det en god ide at skære ned i mængderne hist og her, så du rammer et kalorieunderskud og dermed vægttab. En god huskeregel ”Lidt, men godt”.