Mad-dagbog
Hvad er en ”Mad-dagbog”?
Mad-dagbog
"En "Mad-dagbog" kan være et nyttigt redskab for dig selv og ikke mindst for mig, som skal hjælpe dig på rejsen til en livsstilsændring."
”Mad-dagbogen” kortlægger hvad, hvor meget og hvor ofte du spiser og drikker. Det giver et godt overblik over dine mad- og drikkevaner, samt over dine måltidsmønstre, fordeling af madindtaget og kan hjælpe med at få et indblik i gode og dårlige vaner.
Mange spiser eller drikker uden at være opmærksom på det. Hovedmåltiderne kan være ganske sunde, men så er der alt det ekstra. Det, som spises mellem måltiderne – men også det der f.eks. spises på kontoret eller på vej hjem i bilen fra arbejde.
For at ”Mad-dagbogen” skal give et retvisende billede, er det selvfølgelig vigtigt, at du skriver alt, hvad du spiser og drikker. Det kræver derfor, at du holder godt øje med hvad du indtager til måltiderne, men også mellem måltiderne, om aftenen og om natten.
Jeg vil via din ”Mad-dagbog” vurdere om du spiser for mange eller for få kalorier, protein, fedt, kulhydrater, kostfibre og alkohol, og om du får dækket dit behov for vitaminer og mineraler.
Derfor vil du blive bedt om at udfylde en ”Mad-dagbog” indeholdende kostregistrering over 7 dage. Denne vil være et rigtigt godt udgangspunkt til at vejlede dig og skal medbringes til første konsultation.